VUC Storstrøm Nykøbing
VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing ligger i Bispegade i et roligt område med grønne arealer, som ligger mindre end 5 minutters gang fra stationen. Vi har en rigtig god kantine og bor på samme adresse som University College Sjælland (pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne).
VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing har et udviklende undervisningsmiljø for unge og voksne, hvor du vil møde medstuderende, der kommer med forskelligartet baggrund. Nogle har erfaringer fra en arbejdsplads eller en anden ungdomsuddannelse, mens andre kommer direkte fra 10. klasse. Hos os er der plads til alle.
Du vil blive en del af et studiemiljø, der er præget af åbenhed, rummelighed, tolerance og nærvær mellem kursister og vores erfarne lærere. Vi lægger vægt på, at alle føler sig trygge og ikommer godt igennem deres undervisningsforløb.
|