VUC Storstrøm Vordingborg

 

VUC Storstrøms afdeling i Vordingborg ligger på Næstvedvej og højst 2 minutters gang fra stationen. Vi bor i en ældre og smuk bygning
som ligger dør om dør med University College Sjællands pædagog- og læreruddannelse. VUC Storstrøm har adgang til University College Sjællands kantine.

 

På afdelingen i Vordingborg vil du møde unge og voksne med meget forskellige baggrunde og erfaringer, som enten skyldes tidligere skolegang eller erhvervsarbejde. Denne forskellighed er med til at skabe et levende og dynamisk uddannelsesmiljø, og giver mulighed for at finde lige det uddannelsesniveau som passer dig.

 

Underviserne har stor erfaring med at undervise unge og voksne og vægter nærhed og tæt kontakt til kursisterne og anvender mange og varierede undervisningsformer for at tilpasse undervisningen til den enkelte kursist. Herudover tilbydes alle kursister særligt tilrettelagt undervisning målrettet den enkeltes faglige behov.

 

Afdelingen i Vordingborg har ved siden af den daglige undervisning også plads til mange årlige fællesaktiviteter og en årlig studietur til udlandet, som de sidste 3 år har gået til Berlin, men i år går til Prag. Alt i alt er det en afdeling, hvor alle forsøger at skabe et undervisningsmiljø, som er præget af faglighed og socialt liv

 
 
 
 

 

 

 

VUC Storstrøm, Bispegade 5, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 88 17 00 Fax 72 48 28 05 vuc@vucstor.dk EAN nr.:5798000558625 CVR nr.:29541868
kontakt webmaster